Anne sagde forleden, helt højtidelig, at hun havde noget, hun skulle fortælle mig.
Jeg blev helt nervøs, for normalt fortæller vi jo hinanden alt – vi snakker faktisk ret meget sammen.
Var det mon noget træls noget, når hun startede på den måde?
”Jeg har snydt lidt, sagde hun lidt højtideligt. Jeg har faktisk købt en lille smule aktier under Corona. Meget lidt, men alligevel. Jeg glemte vist at fortælle dig det. Jeg oprettede et nyt depot, fordi det jo ikke havde noget med mine spareøvelser at gøre. Lidt åndssvagt kan jeg se nu, men ja, jeg har flere depoter.
Jeg kom til at købe lidt Norwegian aktier – du ved, at jeg kan jo ikke lade være. Det minder mig nemlig om alle vores ferier – så jeg bliver helt glad, når jeg ser, jeg har dem. Også selv om de bare er styrtdykket og absolut intet er værd. Men skidt med det. Ved godt, det er som at købe en lottokupon, men så sparede vi jo den. Og som du ville sige, så er chancen større end at spille lotto. Ik?”
Anne fortsatte; “Så kom jeg selvfølgelig til at købe 2 af mine yndlingsaktier fra Tivoli. De skal jo være på ethvert depot. Det tror jeg betyder lykke. Det ved du…. ” Sagde hun og smilede.
Og så købte jeg lidt Vestas. Der står vist bare for omkring 3000 kr. i alt men alligevel. Jeg havde lige glemt at fortælle dig det.
”og… ” Jeg tænkte, hvad nu? Nu kommer det alvorlige, for hun lavede en kunstpause.
”Ja faktisk har jeg også 5.000 kr. stående, der ikke er brugt. Dvs. jeg havde faktisk 7.500 kr. men da jeg opdagede, jeg havde penge stående, blev jeg lige grebet af købetrang, og købte to DSV aktier. “
Hun fortsatte: “Det var der under Corona, der overførte jeg bare lidt hist og her. Jeg havde helt glemt det, men nu hvor jeg igen synes, der skal investeres, så opdagede jeg, at der stod penge, der ikke var investeret.”
”Er du sur?” spurgte hun.
Men selvfølgelig blev jeg ikke sur. Mest lettet fordi der jo ikke var røre i farvandet – og jeg var nok i virkeligheden glad. Der var intet alvorligt, overhovedet – og vi har på ingen måde ikke manglet noget (det gør vi aldrig, når Anne sparer), så det er da skønt at Anne har sparet lidt op, uden vi på nogen måde har opdaget det. Jeg elsker jo opsparing.
”Fedt…. Tak skat,” sagde Anne. ”Nå, skal vi drikke bobler nu? ”
Og så var den snak forbi.
