En tidlig morgen kommer Anne ind på kontoret og siger ”godmorgen skat, hvilken aktie ville du egentlig købe, hvis du bare skulle købe én?” Så var vi da ligesom i gang med den dag.
Anne ved godt, jeg ikke anbefaler enkeltaktier til vores kunder, men her i privaten og med den slags små investeringer, er jeg med på legen.
Jeg sidder lige og skriver på en artikel til et fagblad om bankernes høje omkostninger. Så min første indskydelse er nok lidt sarkastisk, men ikke desto mindre rigtig.
Jeg ville købe en bankaktie, siger jeg.
De kan altid tjene penge. De trækker jo bare af folks formuer, når de vil og kan på den måde altid helt styre, at de har en indtjening – og en høj en af slagsen.
Så jeg ville købe en bankaktie. Det kan ikke gå galt, grinede jeg lidt skævt.
Jeg ved du har en i Møn bank, men alligevel.
”Du har en pointe” sagde Anne – og gik…
Senere på dagen fortalte hun, at hun lige havde nok penge til at købe en Ringkøbing bank, så det havde hun gjort. Hun grinede selv lidt over at have spurgt mig til råds. Hun plejer jo at have helt sin egen mening om den slags – eller om det meste faktisk.
Men hun havde åbenbart synes ideen var god, så nu var hun ejer af en Ringkøbing landbrug bank aktie, for som hun sagde ”det lyder lidt mere rart og tilforladeligt, at det er Ringkøbing. Lyder ligesom lidt bedre end de fleste banker”.
”Og så jeg spreder mig som man jo skal – nu har jeg både en bankaktie på Møn – og en i Ringkøbing. Selv om det nok ikke lige er det du mener med at man skal sprede sine investeringer hvis man skal følge Klodshansmetoden”, sagde hun grinende og gik.
Anne er i gang igen – hun køber aktier for besparelser.
