Allerede i oktober, så jeg en af Annes mange notesbøger som ligger åben på skrivebordet på hendes kontor. Hun elsker notesbøger.
Her havde hun allerede lavet sirlige lister over, hvem der skulle købes gaver til – også ideer til, hvad nogle af dem skulle have. Der var også lister over adventskalendere, medarbejdere der skulle have gaver og andre juleærinder.
Anne spreder nemlig julen – både økonomisk og mentalt. Hun elsker jul og starter altid meget tidligt – og nyder det.
Økonomisk er det fantastisk at hun spreder gaveindkøb. På den måde kan julegaveindkøb knap mærkes, når det er fordelt over 3 måneder.
Motivet for at sprede, er ikke så meget økonomi for Anne, selv om hun elsker at spare til aktier, så elsker hun julen endnu mere. Særligt når det gælder at give.
Annes begrundelse er, at gaver skal være nærværende og personlige. Hun køber derfor en gave ad gangen. Hun går meget op i at have tid til at tænke på personen. Og det tager tid. Da jeg mødte hende havde hun 26 gaver hun skulle give – hvert år, men det er heldigvis halveret… ellers skulle hun starte allerede i sommerferien. Og julenisser i juleferien er altså lidt for tidligt, selv for mig, som også er en total juleelsker. Og det var virkelig også en udskrivning man kunne mærke. Men det var forgangne tider.
Men spredning – og omhu er Annes koncept. Det betyder også, at der ikke er mange impulskøb eller gaver der bare lige klares til sidst og derfor ofte bliver ligegyldigt – og dyrt. Det er en anden af Annes begrundelser for at starte tidligt. Det er meget lettere at holde gaverne indenfor nogenlunde den grænse som de bør være.
Så her i huset der juler vi – fra oktober til nytår. Gaverne hober sig langsomt op i hjørner, vindues karme, hylder og på gulvet.
Anne spreder ofte – lige spreder hun både sine aktiekøb, sine julegaveindkøb – og sin juleglæder. Nu er snart jul og så kommer det plads i vindueskarme igen.
Glædelig jul!
